fbpx

Få din helt egen DeLorean

/
/
img

echo1aLækre sportsbiler som for eksempel Ferrari og Lamborghini kan godt få en smule mundvand til at samle sig i mundvigen. Men det er helt andre biler, der for alvor kan gøre enhver nørd blød i knæene – klassiske filmbiler. Her tænker vi ikke på de mere almindelige biler, men de biler, som for alvor har sat gang i fantasien. Mattel har netop inkluderet tre nye af slagsen i deres Hot Wheels Elite-serie under fællesbetegnelsen Cult Classics Collection.

Først og fremmest er der selvfølgelig Doc Browns ombyggede DeLorean fra Tilbage til fremtiden-filmene. Bilen er udført i skala 1:43 og byder på en lang række detaljer, men kan nok desværre ikke rejse i tiden. Vi forventer heller ikke, at Ecto-1A-bilen baseret på den ombyggede Cadillac-ambulance fra filmen Ghostbusters er udstyret til at kunne tage på spøgelsesjagt – men den lanceres både i en skala 1:43- og en 1:18-model.

kittDen sidste nye bil i samlingen af kultbiler fra Mattel er Knight Industries Two Thousand, bedre kendt blot som K.I.T.T. fra 80’er-tv-serien Knight Rider, der havde David Hasselhoff i hovedrollen. Som i tv-serien er der også i legetøjsversionen tale om en specialbygget Pontiac Trans Am, blot uden indbygget kunstig intelligens – men til gengæld både i skala 1:43 og 1:18.

Desværre kommer disse biler ikke til salg i de danske butikker, da Mattels danske afdeling vurderer, at bilerne henvender sig til at dedikeret samlermarked, som ikke er særligt stort i Danmark.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :