Leksaksmuseet og Spårvägsmuseet, Stockholm
Kom ikke og sig, at der ikke er fordele ved at placere to museer samme sted: På sporvognsmuseet kan du begynde med at se gyserfilm om Stockholms spøgelsestog, og derefter dulme nerverne med en tur i Muserummet på legetøjsmuseet, hvor du kan gå på opdagelse i Disney-merchandise fra 1928-1945.
Sporvognsmuseets 5000 kvadratmeter store udstilling omfatter blandt andet Sveriges ældste bus fra 1840’erne (som har en umiskendelig lighed med en hestevogn), og legetøjsmuseets udstillinger omfatter dukkeskabe fra 1600-tallet, tinsoldater fra 1700-tallet og en række håndlavede, historiske dioramaer, som afbilder alt fra forhistoriske dinosaurer til månelandingen i 1969.
Begge museer er gode til at skabe aktiviteter med skiftende udstillinger og begivenheder såsom børneteater og trylleshows, og sporvognsmuseet havde i 2012 et rekordstort antal besøgende for tredje år i træk.
Åbningstider: Begge museer er åbne fra kl. 10-17 på hverdage og kl. 11-16 i weekenden.
Webside (svensk): www.leksaksmuseet.se og www.sparvagsmuseet.sl.se