Test: Små Hexbugs med fascinationsværdi
Nyeste Hexbugs Nano-serie har langt bedre fodfæste end forgængerne, og fascinationsværdien er stor blandt besøgende børn. Men er der muligheder nok?
Da de oprindelige Hexbug Nano kom på markedet for et par år siden, endte adskillige af dem deres batteriliv under vores sofa.
For allerede dengang var de små, vibrerende minifigurer forbløffende hurtige til at tilbagelægge store stue-distancer, når de ellers blev på benene. Til gengæld var de ikke videre gode til at rejse sig op, når de væltede – hvilket trods alt forlængede batterilevetiden en smule, fordi de lå og snurrede rundt om sig selv på stuegulvet i stedet for at løbe væk.
Samtidig var ’banen’ de gik i, dengang konstrueret af stakitter, der var bøvlede at samle.
Det har nyeste generation lavet om på. For det første har de små elektroniske robotinsekter et lidt lavere tyngdepunkt, holder sig lettere oprejst – og er bedre til at vende sig om at komme på benene, når de falder.
For det andet er de to baner, vi har haft til test – ’Bridge Battle’ og ’Starter Set’ – mere modulært orienterede end forgængeren. Det gør dem mere holdbare og nemmere at bygge op og om for børnene; dog er antallet af moduler noget begrænset.
”Det sjoveste er at kæmpe. Og at kilde andre under fødderne. Ellers kan det godt blive lidt kedeligt.”
Dommen er hård fra knap otteårige William, der har haft det nye Hexbug Nano-sæt stående en måneds tid.
”Det er LANGT sjovere, når man har nogen på besøg. Men ellers bruger jeg dem faktisk ikke så meget,” siger han.
Tilsvarende tabte Maria på knap ti år ret hurtigt interessen for de elektroniske biller: ”De er meget fine. Men man skal vist være lidt yngre, tror jeg.”
Kamparenaen indeholder, som navnet antyder, en bro. Det baserer sig på, at man sætter et antal af de små Hexbugs til at ’kæmpe’ mod hinanden og se, hvem der først får skubbet de andre ud over broen og ned i gangsystemet under det. Og det er sådan set det hele; resten af legen er variationer over samme tema, hvilket i nogen grad hæmmer holdbarheden. Uanset at man – som vi – endda har adgang til en baneudvidelse.
Skal man gøre legen rigtig sjov, er det næsten nødvendigt at udvide banerne endnu mere, f.eks. med Lego eller hvad man nu ellers har ved hånden.
Til gengæld stod det hurtigt klart, at de små elektroinsekter var en imponerende isbryder, når børnene havde venner på besøg. Ofte er de små krablefyre det første, legegæster bemærker i stuen og bliver fascineret af. Er vejret til det, bliver banen også taget ud på terrassen, mens man kæmper og laver kapløb. Ofte i langt længere tid end når de to søskende, der kender Hexbugs, er alene.
”Vi leger også fangeleg. Det er sjovt. Men lidt svært at holde styr på, hvis der er mange på banen” konkluderer William, der også kunne ønske sig, at banen var ’lidt større’.
”For så ville det være endnu sværere at fange hinanden og vælte hinanden af banen.”
Produkterne var stillet til rådighed af Top-Toy.