fbpx

Firefly som retro-actionfigurer

/
/
img

Blandt mange science fiction-fans står instruktøren Josh Whedons tv-serie Firefly som noget ganske særligt – dels fordi den på forbilledlig vis blandede western og science fiction med en ordenligt dosis humor, men også fordi seriens fans mener, at Firefly i sin tid ikke fik en ærlig chance af tv-selskabet Fox.

Firefly er således blevet en kult-serie, og dermed er der etableret den helt rette målgruppe til legetøjsfirmaet Super7’s næste stribe af såkaldte ReAction-figurer, der er baseret på fem af figurerne fra Firefly: Malcolm ”Mal” Reynolds, Zoe Alleyne Washburne, Hoban ”Wash” Washburne, Jayne Cobb og Kaywinnet Lee “Kaylee” Frye.

Super 7’s ReAction-figurer er i deres grundlæggende design efterligner på den måde, som legetøjsfirmaet Kenner lavede actionfigurer på i starten af 1980’erne – en periode som ofte betegnes som actionfigurernes guldalder. De fem Firefly-figurer har således en begrænset mængde detaljer og bevægelighed, ligesom selve indpakningen er designet, som den ville have set ud dengang.

Super 7 første ReActionfigurer var baseret på Kenners oprindelige prototyper til Alien-figurer, hvilket du kan læse mere om her. Siden er der også lavet figurer over både Terminator, Predator og Tilbage til Fremtiden.

De fem Firefly-figurer er set på Amazon.com til 19,99 dollar stykket.

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :