fbpx

Her er billederne af Legos kommende Minecraft-sæt

/
/
img

Det er ikke nogen hemmelighed, at Lego i længere tid har arbejdet på en række nye sæt i minifigur-størrelse baseret på det populære computerspil Minecraft. Lego har nemlig flittigt brugt Facebook til at inddrage spillets fans i en række designbeslutninger omkring de nye sæt. Ligesom Lego allerede på den store legetøjsmesse i Nürnberg i januar, kunne fremvise en prototype på de nye Minecraft-sæt til presse og forhandlere.

Men nu er der lækket en række foto af brugeren Legosecrets på websiden LEGO Wikia, som angiveligvis skulle være af de kommende Minecraft sæt. Du kan se de fem foto herunder – sættene er dels baseret på Minecrafts overflademiljø med bondegård og huse, der er en hule, et større sæt baseret på en Minecraft –mine og endelig et sæt bygget over Minecraft-zonen The End (der også danner grundlag for Legos seneste Minecraft mikroskala-sæt, som du kan læse mere om her).

Lego har endnu ikke kommenteret de lækkede foto, og det er derfor slet ikke sikkert, at dette er billeder af de endelige sæt – det kunne meget vel blot være prototyper, men så giver de i det mindste en forsmag på, hvad Lego har gang i.

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :