
Skylanders Superchargers viser sine mørke sider frem
Når Skylanders Superchargers lander i butikkerne den 25. september, vil der igen i år også blive lanceret de såkaldte Dark Editions af spillet – specialudgaver, som indeholder ekstra i forhold til de almindelige Skylanders Superchargers startpakker.
Fælles for alle Skylanders Superchargers Dark Editions, uanset hvilken platform de udgives til, er Skylanders figuren Dark Spitfire, fartøjet Dark Hot Streak, en unik samlerplakat samt den helt særlige Kaos Trophy, som er den eneste måde at låse op for nogle ekstra baner til spillet.
Som vi tidligere har skrevet, så gæsteoptræder figurerne Donkey Kong og Bowser i Skylanders Superchargers til henholdsvis Nintendo Wii U og Wii. Således følger der selvfølgelig en Dark Turbo Charge Donkey Kong og en Dark Barrel Blaster med Skylanders Superchargers Dark Edition til Wii U, mens Dark Hammer Slam Bowser og en Dark Clown Cruiser følger med til Wii.
Dark Edition-udgaverne til PlayStation og Xbox ledsages af Skylanders-figuren Dark Super Shot Stealth Elf og fartøjet Dark Sea Shadow. Der udkommer ikke nogen Dark Edition til iPad-versionen.
- Dark Spitfire
- Dark Hot Streak
- Dark Super Shot Stealth Elf
- Dark Sea Shadow
- Dark Turbo Charge Donkey Kong
- Dark Barrel Blaster
- Dark Hammer Slam Bowser
- Dark Clown Cruiser
Seks nye Eon’s Elite Skylanders
Spiludgiveren kan ved samme lejlighed fortælle at den helt særlige serie af Eon’s Elite Skylanders udvides med yderligere seks figurer: Voodood, Zook, Slam Bam, Ghost Roaster, Boomer og Dino-Rang. Disse samlerversioner af Skylanders-figurer er, når de benyttes i det nye spil, tre gange så stærke som de oprindelige udgaver.