fbpx

Lego Dimensions for begyndere

/
/
img

11 ting du skal vide for at komme godt i gang med Lego Dimensions

I Lego Dimensions mødes de klassiske plastikklodser med spillets virtuelle verden. En spilverden der både har plads til Legos egne universer som Ninjago og Legends of Chima men også favner blandt andet Troldmanden fra Oz og Ghostbusters, superheltene fra DC-universet og computerspillet Portal.

Som i lignende spil har Lego Dimensions en portal, her kaldet Toy Pad, som er forbundet til spillekonsollen. Når en Lego Dimensions-figur placeres på Toy Pad, så dukker den op inde i spillet.

Lego Dimensions byder på en række nye begreber, som kan være svære at hitte hoved og hale på. SkalViLege.Nu har derfor sammensat en guide for begyndere til Lego Dimensions.

   Læs også: Lego Dimensions er en fabelagtig rodebutik

 

Lego Dimensions StartpakkeHvad indeholder Lego Dimensions-startpakken?

Du skal bruge Lego Dimensions-startpakken for overhovedet at kunne spille spillet. Startpakken fås til følgende formater: Xbox One, Xbox 360, PlayStation 4, PlayStation 3 og Wii U.

Startpakken indeholder Lego Dimensions spillet på en disc. Derudover indeholder pakken spillets Toy Pad, der transporterer Lego Dimensions-figurerne ind i spillet.

Endelig medfølger Lego Dimensions-figurerne Batman, Graffititøsen og Gandalf samt Batmobilen, der alle skal bruges for at kunne gennemføre historien i spillet.

 

Er der elektronik i Lego Dimensions-klodserne?

Nej. Alle de fysiske Lego-klodser i Lego Dimensions og de forskellige udvidelsespakker er helt almindelige Lego-klodser. Elektronikken sidder i de små runde skiver, som figurerne og køretøjerne står på.

Når en figur eller køretøj placeres på Toy Pad, så er det informationerne fra den runde skive, som indlæses i spillet – det er derfor, der på selve skiven er påtrykt, hvilken figur eller køretøj den hører sammen med, for det tilfælde at skiven bliver adskilt fra de Lego-klodser, som den hører sammen med.

Det er således i bund og grund ligegyldigt, om der står en Lego minifigur på skiven, for at den virker i spillet – men det er langt sjovere hvis der gør.

   Læs også: Doctor Who rider på velociraptor gennem Springfield

 

Hvilke udvidelsespakker udkommer der til Lego Dimensions?

Der udkommer tre forskellige typer udvidelsespakker til Lego Dimensions: Fun Pack, Team Pack og Level Pack.

Alle tre typer af udvidelsespakker kræver, at du har investeret i startpakken – de indeholder i sig selv ikke noget spil, men låser blot op for figurer, kørertøjer med mere i selve spillet. En udvidelsespakke kan, i hvert fald i teorien, godt kræve, at spillet skal downloade lidt ekstra indhold for at fungere.

I løbet af de næste syv måneder udkommer der 37 forskellige udvidelsespakker til Lego Dimensions – du kan få et overblik over alle udvidelsespakkerne her.

 

Lego Dimensions fun packHvad er en Lego Dimensions Fun Pack?

Lego Dimensions Fun Pack er den mindste type udvidelsespakke til spillet. Pakken indeholder en enkelt Lego Dimensions-figur samt et køretøj eller redskab, som kan benyttes både i spillets historie og i de eventyrverdener, du måtte have adgang til (se nedenfor).

 

Lego Dimensions team packHvad er en Lego Dimensions Team Pack?

Lego Dimensions Team Pack indeholder, som navnet antyder, to Lego Dimensions-figurer fra samme fiktive univers som for eksempel Scooby Doo eller Jurassic World. Pakken indeholder også to køretøjer eller redskaber, som du i lighed med figurerne kan benyttes både i spillets historie og i de eventyrverdener, du måtte have adgang til (se nedenfor).

 

Lego Dimensions level packHvad er en Lego Dimensions Level Pack?

Lego Dimensions Level Pack indeholder en Lego Dimensions-figur, et køretøj samt et redskab, som du kan benytte både i spillets historie og i de eventyrverdener, du måtte have adgang til (se nedenfor). Men en Lego Dimensions Level Pack låser samtidig op for en ekstra missionsbaseret bane centreret omkring pakkens Lego Dimensions-figur.

 

Hvilke Lego Dimensions-figurer har du brug for?

Historien i Lego Dimensions kan gennemføres med startpakkens tre figurer, Batman, Gandalf og Graffititøsen, samt batmobilen – tilsammen har de alle de evner, der er skal bruges for at komme igennem spillet.

Men skal du ud i alle kroge af alle spillets baner og finde alle hemmelighederne, så får du brug for Lego Dimensions-figurer eller køretøjer, som har andre evner end figurerne, som følger med startpakken.

lego_dimensions_characterDet er ikke helt nemt at danne sig et overblik over de mange Lego Dimensions-figurer og tilhørende evner, men vi har fundet skemaet til højre på websiden GameFAQs.

Generelt vil vi dog her på SkalViLege.Nu anbefale, at hvis du investerer i ekstra figurer, så sørg for at de tilhører forskellige af de fiktive universer, så du på den måde kan låse op for flere af spillets eventyrverdener (se nedenfor).

Tilføjelse (4. nov): Funktionen “Hire-A-Hero” er blvet føjet til Lego Dimensions, den giver mulighed for kortvarigt at leje en Hologram-udgave af den figur med de evner du måske mangler at smadre en bestemt type klodser eller åbne hemmelige døre.

   Læs også: Lej en helt i Lego Dimensions

 

Hvad er en Adventure World/Eventyrverden i Lego Dimensions?

En adventure world eller eventyrverden, som de hedder på dansk, er en række områder i Lego Dimensions, som ikke er en del af selve spillets historie. Hver af de 14 eventyrverdener er knyttet til de 14 forskellige fiktive universer, som er en del af Lego Dimensions: Troldmanden fra Oz, Ringenes Herre, DC-universet, Lego Movie, Tilbage til Fremtiden, Ghostbusters, Portal, Scooby Doo, Ninjago, Legends of Chima, Doctor Who, The Simpsons, Jurassic World og Midway Arcade.

Eventyrverdenerne kan bedst beskrives som legepladser, hvor du kan drage på opdagelse i en lille Lego-version af de 14 forskellige fiktive universer.

 

Hvordan åbnes for de forskellige Adventure Worlds/Eventyrverdener i Lego Dimensions?

For at få adgang til hver af de 14 eventyrverdener skal du bruge en Lego Dimensions-figur med tilknytning til det fiktive univers som eventyrverdenen er baseret på.

Startpakkens tre figurer giver således kun adgang til eventyrverdenerne baseret på DC-universet, Lego Movie og Ringenes Herre.

Figuren fungerer så at sige som den nøgle, der låser op for porten til eventyrverdenen – og du har brug for figuren, hver gang du vil ind i den eventyrverden, som den er knyttet til.

Hvis en ven for eksempel er på besøg med en The Simpsons-figur, kan I sammen besøge The Simpsons-eventyrverdenen i dit spil, fordi vennens figur låser op for porten. Men du kan ikke selv senere besøge eventyrverdenen, fordi du så mangler The Simpsons-figuren til at låse op for porten.

 

Kan jeg spille med en Lego Dimensions-figur, der er købt i udlandet?

Ja. Lego Dimensions udvidelsespakker er ikke regionslåste, du kan derfor godt bruge figurer som er købt i for eksempel USA.

 

Kan jeg spille med en Lego Dimensions-figur, der er købt brugt?

Ja. Du kan sagtens spille med Lego Dimensions-figurer, køretøjer eller udstyr, som du har købt brugt.

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :