Monopoly skal være det næste musicalhit
Hasbro øjner en fremtid for brætspillet Monopoly på Broadway
Gå direkte i fængsel! Du modtager ikke penge, hvis du passerer Start.
Det kunne være titlen på et kommende musicalhit på Broadway – i hvert fald hvis det står til legetøjsproducenten Hasbro, der har indgået en samarbejde med produktionsselskabet Araca Group om at forvandle det klassiske brætspil Monopoly til en musical.
”Jeg kan love jer, at det ikke bliver en musical om en flok mennesker, der sidder og spiller Monopoly. Det der interesserer os er at skabe noget der udforsker Monopolys verden, lidt på samme måde som Lego Filmen gjorde det med Lego,” fortæller Matthew Rego fra Araca Group til det amerikanske branchemagasin Variety.
Endnu er der, ifølge Variety, ikke tilknyttet hverken forfattere eller skuespillere til Monopoly – The Musical, ligesom der ikke er truffet beslutninger om hverken musikstil, kulisser eller musicallens plot. Ligesom magasinet vurderer, at en premieredato tre til fire år ude i fremtiden.