fbpx

3D-print dine egne Skylanders-figurer

/
/
img

Design dine egne Skylanders-figurer i ny app og få dem leveret som 3D-print eller samlekort

3d-print-dine-egne-skylanders-figurer-1Omdrejningspunktet i dette års Skylanders-spil Imaginators er, at du får mulighed for at skabe dine helt egne Skylanders-figurer inde i det nye spil. Det åbner op for et uendeligt antal af forskellige digitale Skylanders-figurer, som selvfølgelig ikke dukker op som fysiske figurer i butikkerne.

Og så gør de det lidt alligevel.

   Læs også: Min kone ser ikke frem til Skylanders Imaginators

Spiludgiveren Activision har nemlig indgået en aftale med 3D-print firmaet 3D Shapeways, der gør det muligt at bestille et 3D-print af din helt egen Skylanders-figur fra spillet. Figuren vil, ligesom alle almindelige Skylanders-figurer, kunne placeres på spillets portal, og så dukker den op inde i spillet

Prisen for en 3D-printet Skylanders-figur ligger på cirka 330 kroner, og der vil i første omgang kun blive produceret et begrænset antal figurer, fortæller Activision – præcis hvor mange figurer, der i første omgang bliver produceres, oplyses ikke.

 

3d-print-dine-egne-skylanders-figurer-2Dit helt eget Skylanders samlekort

Skylanders-fans har også mulighed for at bestille et unikt samlekort baseret på deres helt egen Skylanders-figur. Dette kort har ligeledes en indbygget chip, så din figur dukker op i spillet, når kortet placeres på portalen.

Endelig tilbyder Activision også, at du kan få trykt en t-shirt med din egen Skylanders, hvis nu din kreation skal med på maven. Prisen for et samlekort ligger på cirka 100 kroner, mens Activision vil have 170 kroner for at lave en t-shirt.

 

Design dine Skylanders på farten

I forbindelse med lanceringen af Skylanders Imaginators udsender Activision også app’en Skylanders Creator til iPhone og Android.

Som navnet antyder, så har du i app’en mulighed for at skabe og designe dine egne Skylanders på samme måde som i Imaginators – og du kan endda overføre Skylanders fra konsolspillet til app’en, så du får adgang til alle de elementer, som du har låst op for i Imaginators.

Desværre er det ikke muligt at overføre figurer fra app’en og tilbage til spillet. Så hvis du har designet en Skylanders-figur i Skylanders Creator, som du bare må have og spille med i konsolspillet, er du nødt til at bestille en 3D-printet figur eller et samlekort.

Activision har ikke oplyst en lanceringsdato for Skylanders Creator, men mon ikke app’en ankommer inden selve Skylanders Imaginators udkommer den 14 oktober.

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :