fbpx

Funko Pop dig selv

/
/
img

Hvordan du ville se ud, hvis du var en Funko Pop-figur?

Der er blevet lanceret et utal af forskellige Funko Pop-figurer siden de første figurer blev præsenteret på tegneseriemessen San Diego Comic-Con i 2010.

Men medmindre du har medvirket i en større amerikansk tv-serie eller film, så findes der med meget lille sandsynlighed en Funko Pop-figur, som rent faktisk forestiller lige netop dig.

I hvert fald indtil nu.

Funko har nemlig lanceret funktionen Pop! Yourself på deres webside, hvor du har mulighed for at fremstille den helt egen Funko Pop-figur. Digitalt vel og mærke.

Endnu er funktionen i en beta-udgave, og Funko er således langt fra færdig med at fylde muligheder ind i deres digitale skabeværktøj, hvor du sammensætter et udvalg af kropstyper, ansigter, hår, outfits og tilbehør.

Vi krydser så fingre for, at Funko på et tidspunkt kobler Pop! Yourself sammen med et fysisk produkt, så du selv kan designe og bestille en rigtig Funko Pop-figur af for eksempel dig selv.

   Læs også: Ti ting du (måske) ikke vidste om Funko Pop

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :