Hot Wheels kører om kap med Mario Kart Nyheder

Mattel lancerer legetøjsbiler baseret på Nintendos populære racerspil

Legetøjsproducenten Mattel har indgået en aftale med spilproducenten Nintendo om en serie af Hot Wheels legetøjsbiler med afsæt i racerspillet Mario Kart 8 Deluxe, der udkom til spillekonsollen Switch sidste år.

Mario Kart spillene har efterhånden 26 år på bagen – det første spil udkom til Super Nintendo Entertainment System allerede i 1992, hvor figurerne fra Super Mario-spillene satte sig til rette i gokarts for at køre om kap.

Mattels nye serie af Hot Wheels-biler vil byde på biler med fokus på figurer som Rosalina, Toad, Luigi, Bowser, Princess Peach og selvfølgelig Mario. Ligesom Mattel lancerer en række baner inspireret af de virtuelle af slagsen fra spillet.

Mario Kart bilerne er planlagt til lancering i juni 2019.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , ,