Legetøjsminder: Forfatter Gertrude Kiel Legetøjsminder

Min kolonihave er lidt ligesom at lege med dukkehus og bygge hule samtidig

En romanserie for børn om videnskabens historie – om de vilde opdagelser, de skøre videnskabsfolk og om det fantastiske univers, vi er en del af. I dette første bind kommer du ud på en fantastisk rejse gennem astronomiens historie i selskab med 8-årige William og hans pudseløjerlige tante Gunvor – og hvad er det egentlig for en mærkelig lyd, der kommer nede fra kælderen?

Gertrude Kiel beskriver sig selv som specialist i tid. Tiden er for hende et kald, som hun aldrig bliver træt af at undersøge både filosofisk, kulturhistorisk og naturvidenskabeligt.  Den var også omdrejningspunktet for debutromanen ‘Tidsjagten’, der udkom i 2012.

Sidste år udkom billedbogen ‘Lagkageulykken – eller hvordan vi alligevel fik hest’, og netop nu er Gertrude Kiel udgivelsesaktuel med bogen ‘Hvad himlen kan fortælle os – Videnskabshistorier for børn’.

 

Hvilket stykke legetøj var det bedste, du havde som barn?

Det stykke legetøj, som jeg har elsket mest og længst var nok min bamse, Lady, som jeg fik på min tre-års fødselsdag. Det var en stor, lysegrå puddelhund, formklippet og det hele, og det var kærlighed ved første blik.

Jeg kaldte hende Lady fordi jeg syntes hun lignede Lady fra ‘Lady og Vagabonden’ – hvilket vist mest beroede på de bløde ører. Det er i hvert fald kun mig, der nogensinde har kunne se ligheden. De fleste andre har altid troet, hun var et får. Hvilket som regel har fået mig til at hade dem, der sagde det, en lille bitte smule.

Min mor havde også en kæreste på et tidspunkt, der formastede sig til at kalde hende Karklude. Det skulle være sjovt, fordi det rimede på mit navn. Jeg tilgav ham aldrig rigtigt.

Lady fulgte mig helt ind i mit voksenliv. Så kunne hun ikke hænge sammen længere. Nu bor hun i en plastik-kasse i kælderen. Jeg kan ikke få mig selv til at smide hende ud, og jeg havde måske engang en tanke om, at mine børn skulle arve hende. Men der er næsten ikke noget tilbage at arve, og ingen af dem har vist særlig interesse.

Så hellere et stille liv i kælderen, end et ligegyldigt, stedmoderligt ét blandt de tusindvis af andre bamser på børneværelset … Jeg savner somme tider stadig følelsen af at ligge krammet sammen om en hende om natten.

 

Hvilket stykke legetøj har du ønsket dig allermest – uden nogensinde at have fået det?

Der er umiddelbart to ting, som jeg kommer i tanke om. Begge ting virkede fuldstændigt uopnåelige, så jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde ytrede ønskerne højt.

Jeg drømte om, at der var en rutsjebane på min køjeseng. Jeg syntes simpelt hen det kunne være så mega, mega fedt. Og jeg var sikker på, det ville være nemmere for mig, at komme op om morgenen, når jeg ikke skulle klatre ned af den der bøvlede stige.

I stedet blev køjesengen delt i to. En periode var den ene del en sofa og gæsteseng, og det var da lidt lettere at komme ud af sengen, når man bare skulle svinge benene ud på gulvet. Men det er nu aldrig rigtig blevet nemt for mig at stå op om morgenen.

Senere flyttede den ene del med min far og ved en loftsrumsoprydning i foråret gjorde vi en genforening af de to dele og herunder påsætning af rutsjebane definitivt umulig.

En anden ting, jeg drømte om, som også virkede helt utopisk, var en cykel, som på en eller anden måde skulle have overdække, sådan at man ikke blev så våd og kold om vinteren. Jeg fantaserede meget om, hvordan det kunne lade sig gøre.

Det var den vildeste luksus, jeg kunne forestille mig, og når jeg kører min børn rundt i vores ladcykel i dag, føler jeg virkelig, trods alt hvad jeg ellers måtte have begået af fejl i forældreskabet, at jeg har nailet den.

 

Hvad er det bedste stykke legetøj, du nogensinde har mistet eller ødelagt?

Muligvis er det aldrig sket. Muligvis har jeg fortrængt det, men der var af og til ting, som på mystisk vis forsvandt, når min mor havde ryddet op på mit værelse.

 

Hvad leger du allerhelst med sammen med dine egne børn?

Duplo. Det er den ultimative olie-på-oprørte-vande-kur hjemme hos os. Mine børn er syv og knap tre, og de sidste mange år har et tæppe på gulvet i stuen overhældt med to store kasser Duplo været den mest sikre opskrift på zen.

Vi har arvet en masse, hvilket var et godt udgangspunkt. Man kan lynhurtigt bygge nogle herlige ting, man kan lege med (Lego kan godt blive lidt omstændeligt i byggeprocessen). Det er noget, som både min mand og jeg rent faktisk synes er sjovt at lege med (det er en ret vigtig faktor for succes).

Og så er det både kreativt, entreprenant og sysleagtigt på samme tid og desuden prima til rollelege. Og der er ingen babyer, der bliver kvalt i små dele.

 

Er der noget legetøj, du bare kigger på og tænker – orv, gid, jeg havde haft det som barn?

En ladcykel 🙂

 

Er der et stykke legetøj, som du bare aldrig nogensinde har kunnet se pointen i?

Der er ret meget legetøj, jeg synes er temmelig ligegyldigt. Jeg er virkelig træt af plastiskskrammel. Ting, som bare hober sig op, fordi vi har så vanvittig en verdensøkonomi, at man kan producere ting så billigt, at det nærmest er skrald fra start af.

Men jeg forstår som regel godt fascinationen af det alligevel. Og så er der div. legetøjsdiller, som vi er stødt på siden min ældste datter begyndte i skole. Fidget-spinneren og squishy-gate. Jeg tror egentlig ikke min datter helt forstår dem, men hun får alligevel altid overtalt sine bedsteforældre til at give hende dem.

 

Hvad er dit bedste stykke voksenlegetøj?

Min kolonihave. Det er lidt ligesom at lege med dukkehus og bygge hule samtidig. Jeg elsker at sysle med ting, og senest har jeg genopdaget linoleumssnit – fordi jeg vil lave mine egne linoleumstrykte tapeter til kolonihaven.

Jeg har ellers ikke tegnet og lavet den slags siden jeg begyndte på universitetet (så skulle man ligesom være alvorlig og lægge det der håndens arbejde fra sig). Og jeg vidste slet ikke, hvor meget jeg har savnet det!

Jeg har fået et sæt vidunderlige linoleumsknive af min søde mand i julegave og et nyt penalhus til mine tegnesager, og er bare helt lykkelig, når jeg sidder og tegner roser 😀

 

 

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , ,