fbpx

Lego vender vrangen ud på Stranger Things Nyheder

Netflix-serien Stanger Things får sit helt eget Lego-sæt forud for seriens tredje sæson

Tv-serien ‘Stanger Things’ er blevet en af de største succeser på streaming-tjenesten Netflix, som vender tilbage til den lille by Hawkins og 1980’erne, når seriens tredje sæson får premiere på den 4 juli.

I mellemtiden kan seriens fans kaste sig over de 2.287 klodser i Lego-sættet ‘The Upside Down’ (sæt nr. 75810), der på dansk har fået titlen ‘Vrangsiden’. Sættet er netop blevet sat til salg til Lego VIP-kunder, og lanceres bredt den 1 juni.

 

Vend sættet på hovedet

Stranger Things Lego-sættet er bygget op omkring familiens Byers-hus, og indeholder blandt andet Wills værelse, dagligstuen og spisestuen samt en række detaljer fra serien som alfabetvæggen, efterlysningsplakater og en bjørnefælde.

Samtidig er sættet designet til at kunne vendes på hovedet, så der istedet er en vrangside-udgav af huset fra den mørke dimension med de samme rum blot mørke, forfaldne og groet til i slyngplanter.

Sættet følges til dørs af hele otte Lego minifigurer: Eleven, Mike Wheeler, Lucas Sinclair, Dustin Henderson, Will Byers, Joyce Byers, politichef Jim Hopper og Demogorgon.

Prisen på Stranger Things Lego-sættet ligger på 1.799 kroner.

Herunder kan du se Legos ‘Behind the Brick’ video om Stranger Things-sættet. En video der på den mest gennemførte vis er produceret, så den ligner et tv-indslag fra 1980’erne helt i stil med tv-seriens stil.

Kommentarer

Skrevet af

Thomas Berger

REDAKTØR: Har igennem en årrække skrevet om alt fra computerspil og forbrugerelektronik til tegneserier og ikke mindst legetøj i både aviser og magasiner, og besøger hellere legetøjsbutikker end museer på en ferie. Far til to.

    Tags: , , , , , , , , , ,