fbpx

Lego Ideas flytter ind på Sesamgade

/
/
img

Lego har givet grønt lys til Big Bird og Cookie Monster

For millioner af mennesker verden over er figurer som Bert & Ernie, Big Bird, Cookie Monster eller Elmo fra det amerikanske børne-tv program Sesame Street højt skattede barndomsvenner.

Kunderne er således på plads til det kommende Lego Ideas sæt baseret på Sesame Street, som netop har fået grønt lys i årets første bedømmelsesrunde af de Lego Ideas projekter, der blandt medlemmerne af Lego Ideas-fællesskabet opnåede 10.000 stemmer i perioden fra januar til maj.

Lego Ideas Sesame Street-projektet er designet af den 38-årige filippinske Lego-entusiast Ivan Guerrero, der fortæller at han voksede op på Sesamgade: “Der lærte jeg at læse, skrive, tælle og grine.”

Ivan Guerrero har i sit projekt inkluderet blandt andet Bert og Ernies lejlighed, Gordon og Susan’s spisestue og Elmos World. Ligesom han lægger op til, at der skal laves en lang række minifigurer som Bob, Gordon, Susan, Bert, Big Bird, Oscar the Grouch, Biff, Sully, Ernie, Cookie Monster, Count von Count, Prairie Dawn, Grover og Elmo.

Det endelige design af sættet er imidlertid i hænderne på Legos egne designere, der selvfølgelig tager udgangspunkt i Lego Ideas-projektet. Derfor er billederne her heller ikke af det færdige produkt, og der lanceringsdato samt pris fastlægges først senere.

Lego piano du kan spille på

Årets første bedømmelsesrunde af Lego Ideas projekter endte også med grønt lys til yderligere to projekter.

Det teknisk mest spændende sæt er uden tvivl Playable LEGO Piano. Det er designet af Lego-entusiasten Donny Ches, der til daglig underviser i at spille klaver og arbejder som pianostemmer. Den kunnen har han brugt til at lave et piano, der med sine 25 tangenter rent faktisk fungerer som et rigtigt piano.

Det tredje Lego Ideas-projekt som blev sendt videre til produktion er Pablo Jiménez’ The Pirate Bay, der stikker sablen direkte ned i Legos tidligere forkærlighed for sørøvere.

 

Du kan se LEGO Ideas Engagement Manager, Hasan Jensen og  LEGO Ideas Design Manager, Samuel Johnson præsentere de nye sæt herunder:

First 2019 LEGO Ideas Review Results

Join us to hear the latest LEGO Ideas Review Results live from the LEGO House! 🤩🥳

Slået op af LEGO Ideas i Torsdag den 26. september 2019

 

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :