fbpx

Arkadespil i miniformat

/
/
img

Hammer King, Mole King og Punch King forsøger at levere tivoli-stemning på spisebordet

Lugten af popcorn og candyfloss hænger i næsen mens begejstrede skrig fra forlystelserne fylder sommervarmen – det er i denne nostalgiske følelse, at begejstringen for de tre mini-arkadespil skal findes.

Hvis du eller ungerne har været i en forlystelsespark og enten slået til boksebold, svunget den store hammer eller smækket genstridige muldvarpe – eller blot drømt om at gøre det – så er det den oplevelse, som Hammer King, Mole King og Punch King gerne vil indfri i miniformat.

 

Der er ingen hammer i Hammer KingHammer King

Hvor det i den fuldvoksne udgave handler om at svinge med en stor træhammer, er du i Hammer King henvist til at benytte din langefinger.

Med den anden hånd trækker du din finger bagover og lader den smække ned i knappen, for så at se point tikke ind på tavlen. Highscore gemmes så længe spillet er tændt, men slettes desværre når strømmen slukkes.

Det bliver imidlertid meget hurtigt kedeligt at konkurrere om, hvem der kan hamre hårdest til knappen. Ikke mindst fordi der er en naturlig begrænsning på 999 point.

Derfor medfølger der ti såkaldte missions- og strafkort, på dansk endda, som tilføjer legen hårdt tiltrængte elementer af spil og udfordringer.

Missionskortene udfordrer deltagerne i hvem der for eksempel kan få lavest antal point eller ramme tættest på 200 point, 300 point, mens strafkortene blandt andet byder taberen at stå på et ben i ti sekunder eller tage ti mavebøjninger.

En god detalje ved Hammer King er, at det kan spilles både med og uden lyd – en kvalitet alle forældre vil sætte pris på.

 

Muldvarpene i Mole King lyser op, når du skal slå demMole King

Et af de charmerende træk ved forlystelsesparkens Whack-a-Mole er, at spillets muldvarpe kigger frem fra deres huller, og du skal nå at smække dem med hammeren, inden de igen er tilbage i skjul.

I Mole King titter dyrene ikke frem, men lyser blot op, når du skal smække dem med den lille medfølgende hammer. Det er selvfølgelig ikke helt det samme, men så havde prispunktet også været et andet.

Muldvarpene starter stille og roligt ud med at lyse en enkelt ad gangen, så to ved siden af hinanden, så to der ikke er ved siden af hinanden. Og så videre hurtigere og hurtigere indtil du taber pusten og spillet.

Det er lige så nemt at bruge fingrene til at smække de lysende muldvarpe i Mole King, men det er bare ikke helt så sjovt som at bruge den lille plastikhammer.

 

Smølfespark til boksebolden i Punch KingPunch King

Det kunne hurtigt udvikle sig i en uheldig retning, hvis du rent faktisk skulle bokse til boksebolden i Punch King. I stedet handler det om at levere et solidt smølfespark.

Og der skal rent faktisk en vis mængde kraft i smølfesparken. Du kan ikke bare tjatte til den, for så ryger boksebolden ikke i bund og spillet melder fejl.

I bund og grund er Punch King og Hammer King præcis det samme spil bygget over identisk hardware. Den eneste forskel er måden, hvorpå du smækker til spillet – vi kan så røbe, at det er langt sjove at smølfesparke.

Fordi de to spil er ens, kan Punch King heldigvis også kan spilles både med og uden lyd. Men har så også det samme problem som Hammer King; at der maksimalt kan opnås 999 point, og det er kedeligt kun at konkurrere om at sparke hårdt.

Således følger der præcis de samme ti missions- og strafkort med i pakken, som igen tilføjer det nødvendige element af udfordring og spil.

 

Husk batterier og skruetrækker

Du skal være opmærksom på, at mini-arkadespillene alle kræver tre AA-batterier, som ikke følger med i æsken. Så i en gavesituation skal du lige huske at købe dem med.

Du skal også have en lille stjerneskruetrækker parat, for at kunne skrue batteridækslet løs. Dette var på alle tre maskiner lettere genstridigt at få af første gang, så her er der behov for voksenhjælp.

Arkadespillene er alle konstrueret i en fornuftig plastkvalitet, så de kan tåle at blive leget med – i hvert fald som tiltænkt. Og med en vægt på rundt 1,3 kilo stykket, så flyver de heller ikke af bordet, selvom der er kraft i ungernes smølfesparkene.

Men at kvaliteten er fornuftig er så ikke det samme som, at maskinerne er lækre eller specielt kønne at se på. Det er plastik, det er legetøj og ikke nødvendigvis velegnet som en “jeg har mit indre legebarn intakt”-genstand til kontoret.

Prisen for de tre mini-arkadespil ligger på 125 kroner stykket.

 

Produkterne er stillet til rådighed af Coolstuff.dk

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :