På fredag skal du have din actionfigur med på arbejde!

/
/
img

Fredag den 6. marts er ‘Take Your Action Figure To Work Day’ – skal du være med på spøgen?

Hvert år den første fredag i marts er det ‘Take Your Action Figure To Work Day’ – hvor alle opfordres til at tage en actionfigur med på jobbet, og dele figurens oplevelser via billeder på de sociale medier med hastagget #afwd2020.

Initiativet til begivenheden blev oprindeligt taget af amerikaneren Randy Ham. Det skete efter han en tilfældig februardag i 2014 havde han taget en af sine actionfigurer med på arbejde

Han tog nogle fotos af figuren i forskellige arbejdssituationer og lagde dem på Instagram. Det hittede stort blandt Randy Hams omgangskreds, og han besluttede sig for at prøve at se, om andre måske også havde lyst til at lege med.

Fra privat spøg til globalt fænomen

Randy Ham erklærede den 7. marts 2014 som den første ’ Take Your Action Figure To Work Day,’ uden dog at forvente sig det helt store. Inden dagen var omme, havde det tilknyttede hashtag været benyttet i to millioner tweets.

”Det er vanvittigt at tænke på, at et enkelt foto kunne sætte gang i en sådan fantastisk årlig begivenhed på de sociale medier. Jeg troede helt ærligt, at det bare ville være lidt sjov mellem mig og mine venner. Jeg havde aldrig forestillet mig at det ville blive globalt,” fortæller Randy Ham på ’Action Figure Work Day.’-websiden.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :