Legetøjsminder: Skuespiller Lars Thiesgaard

Selv om benene ikke er, hvad de har været, kan jeg ikke lade en fodbold ligge, hvis jeg kommer forbi en.

Det kan godt være du ikke lige genkender Lars Thiesgaard af udseende eller navn – men du genkender helt sikkert stemmen. I mere end 30 år har han nemlig lagt dansk stemme til en lang række tegnefilmsfigurer som for eksempel Grisling, Pumba og Scooby-Doo.

Derudover har Lars Thiesgaard også været instruktør på de danske stemmer til en endnu længere række af de helt store tegnefilm lige fra Toy Story og Løvernes Konge til Lego Filmen og Skønheden og Udyret. Han har haft mindre roller i flere danske film og tv-serier, og så er han en flittigt benyttet indlæser af lydbøger.

Hvilket stykke legetøj var det bedste, du havde som barn?

Mit bedste legetøj som barn var nogle handskedukker, som jeg dels spillede teater med, men som også blev brugt til andre lege. For eksempel legede jeg “Batman og Robin” med dem, og så røg de godt nok nogle gange en tur gennem luften. Da jeg ryddede op på mit børneværelse, fandt jeg en seddel bag et billede, hvor jeg med barnlig skrift undskyldte til dem alle sammen, for at jeg ind imellem havde leget lidt for vildt med dem. 

De var meget levende for mig. Så jeg er helt med på, hvad der sker i Toy Story-filmene. Legetøjet ER levende inde bag deres ydre skal! Og faktisk har jeg dem den dag idag. De sidder – godt slidte – på en hylde på mit kontor og er på den måde stadig med mig, stadig en slags vidner til mit liv. Det har jeg det godt med.

Hvilket stykke legetøj har du ønsket dig allermest som barn – uden nogensinde at have fået det?

En flippermaskine. Sådan en ville jeg rigtig gerne have derhjemme. Det nærmeste jeg kom, var en gammel tysk spilleautomat, der kørte på mekanik, og hvor man kunne vinde en jackpot på 10 mønter. Men det var nu også meget sjovt.

Hvad leger du allerhelst med sammen med dine egne børn?

For tiden leger vi meget med det dejligt simple, og samtidig fantastiske legetøj; sæbebobler. Hvor er der meget sjov og leg i sådan en lille beholder med sæbevand. Man kan lave små og store bobler, man kan lave dem på forskellige måder – lade hånden flyve gennem luften og trylle dem frem på den måde.

Og så er det jo altid sjovt enten at følge dem på vej, eller at drøne rundt og prikke til dem, så de forsvinder. Og sikke nogle flotte farver, solen får frem i boblerne. Enkelt, sjovt, begejstrende – hvis man for eksempel er fire år, som vores plejebarn er.

Er der noget legetøj, du bare kigger på i dag og tænker – orv, gid, jeg havde haft det som barn?

Jeg er sikker på, at hvis spillekonsollerne (Playstation, Nintendo, X-box) havde eksisteret, da jeg var barn, så ville jeg rigtig gerne have haft en af dem. Og så nogle af de spændende spil, man kan få. 

Er der et stykke legetøj, som du bare aldrig nogensinde har kunnet se pointen i?

Nogle gange laver man legetøj, synes jeg, der næsten “kan for meget”. De kan være fristende at købe, fordi man bliver benovet over, hvad legetøjet kan. 

Men jeg har set mine børn blive utroligt glade for det – måske også fordi de selv har set det i en reklame, og ønsket sig det – men så ret hurtigt blive trætte af at lege med det, fordi det “kan så meget”, at der ikke er plads til legen – alt det man selv finder på.

Man kan bare sidde og kigge på, at legetøjet bevæger sig rundt – på en måde er legen “låst” og ikke fri. Barnet bliver reduceret til tilskuer, i stedet for at legetøjet inspirerer og opfordrer til at man bliver kreativ, og bruger sin fantasi.

Hvad er dit bedste stykke voksenlegetøj?

Det må være en fodbold. Jeg har brugt – og bruger stadig – en del tid på at lege med sådan en. Da jeg var barn og boede i Sønderjylland, var vores helte de tyske verdensmestre med Sepp Maier, Beckenbauer og Gerd Müller. Dem legede vi tit, at vi var, når vi spillede fodbold nede på engen bag børnehaven. Og så var der de danske Allan Simonsen, Henning Jensen og Morten Olsen.

Så selv om benene ikke mere er, hvad de har været, så kan jeg ikke lade en fodbold ligge, hvis jeg kommer forbi en. Og i vores baghave har vi to små mål opstillet, og der bliver tit spillet lidt – bare for sjov. Og sjovt, det er det stadig. Heldigvis.