fbpx

Lego og Universal Music skal lave musik sammen

/
/
img

Lego indgår aftale med Universal Music, der skal kombinere kærligheden til musik med de ikoniske klodser

– Børn over hele verden skal have mulighed for at udforske og udtrykke deres kreativitet gennem leg og musik. 

Sådan lyder udmeldingen fra Lego og Universal Music, der har indgået et partnerskab med henblik på at udvikle en række nye Lego-sæt, som skal “opmuntre og inspirere den næste generation af musikere, kreative kræfter og fans.”

“Vi ved, at rigtig mange børn elsker musik. Musik har en utrolig evne til at engagere og forene børn og deres familier, ligesom LEGO klodsen. Med dette partnerskab hylder vi kombinationen af musik og LEGO System i Leg for på den måde at give børn en helt ny måde at udtrykke sig kreativt på ved at bringe musikken til live i deres egen verden og på deres egen måde,” siger Julia Goldin, CMO i LEGO Koncernen, i en pressemeddelelse.

Det er planen at de nye sæt skal lande i butikkerne i 2021, men endnu har Lego og Universal Music ikke løftet sløret for præcis hvilke typer produkter de lancerer

Lego indgår femårig film partnerskab med Universal Pictures

I en relateret nyhed kunne Universal Pictures tidligere på ugen fortælle, at de har indgået en femårig eksklusiv aftale med Lego om “at udvikle, producere og distribuere teaterudgivelser baseret på dets intellektuelle ejendom og originale ideer.”

Ifølge Lego har de hidtidige biograffilm ‘Lego Filmen – Et klodset eventyr’, ‘Lego Batman Filmen’, ‘Lego Ninjago Filmen’ og ‘Lego Filmen 2’ tilsammen hentet omkring 1.1 milliarder dollars i globale billetindtægter.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :