fbpx

Verdens dyreste legetøj

/
/
img

Guld, ædelstene, pelse og designertøj – intet mindre kan gøre det, når det handler om legetøj i luksusklassen.

Legetøjssamlere er villige til at betale mange penge for lige netop legetøjsfigur eller -sæt, de mangler i samlingen. Men når legetøj bevæger sig op i luksusklassen og omfavner guld, ædelstene og designertøj, så ryger det også op i en helt absurd prisklasse.

Læs også: Hvad er dit gamle legetøj værd?

Hot Wheels-bilen er udført i 18 karat hvidguld og udsmykket med i alt 2.700 diamanter

Hot Wheels, designet af Jason of Beverly Hills

Da Hot Wheels fyldte 40 år i 2008, hyrede legetøjsfirmaet Mattel juvelerfirmaet Jason of Beverly Hills til at skabe en helt unik legetøjsbil. Den blev præsenteret på New York Toy Fair for at fejre, at der var blevet produceret mere end fire milliarder biler.

Bilen er i samme skala 1/64 som almindelige Hot Wheels-biler, men udført i 18 karat hvidguld og udsmykket med i alt 2.700 blå, sorte og hvide diamanter med en samlet vægt på 23 carat. Den tilhørende æske er forsynet med 40 diamanter, for at markere jubilæet. Vurderingen for bilen ligger på 140.000 dollar.

Læs også: Ni sjældne Lego-minifigurer til en formue

Mattel gav i 2010 smykkedesigneren Stefano Canturi helt frie hænder til at style Barbie fra top til tå

Barbie, designet af Stefano Canturi 

Mattel gav i 2010 smykkedesigneren Stefano Canturi helt frie hænder til at style Barbie fra top til tå – men selvom det er hans øje for stil, der dikterer dukkens hår, makeup, tøj og posering, så er det smykkerne øjet drages mod.

Stefano Canturi har baseret Barbies halskæde på sit eget såkaldte Cubism design, hvor en et carat pink diamant er i centrum for tre carat hvide diamanter. Samlet har dukken en værdi på 300.000 dollar, og blev solgt af auktionshuset Christies i New York for 302,500 dollar. Overskuddet gik, per Stefano Canturi ønske, til forskning i brystkræft.

Monopoly-brikkerne er udført i 18 karat guld, mens brættet er beklædt med 23 karat guld

Monopoly, designet af Sidney Mobell

Det er på ingen måde en overdrivelse at kalde kunstneren Sidney Mobells udgave af det klassiske brætspil Monopoly for ekstravagant. Selve brikkerne er udført i 18 karat guld, mens brættet er beklædt med 23 karat guld. Monopoly-pengene er af guldpapir. Terningernes øjne består af diamanter, hotellerne har en safir i toppen og husenes skorstene en rubin.

Sidney Mobell præsenterede værket i forbindelse med verdensmesterskaberne i Monopoly i 1988, og den samlede værdi anslås til at ligge på omkring 2 millioner dollar. Brætspillet blev i 2003 doneret til Smithsonian Museerne.

Steiff lavede  i 2000 verdens mest luksuriøse teddybjørn

Louis Vuitton Teddybjørn fra Steiff 

Tyske Steiff, der er grundlagt i 1880 af syersken Margarete Steiff, er verdenskendte for deres plysbamser. Det er derfor heller ikke overraskende, at det er Steiff, der i 2000 lavede verdens mest luksuriøse teddybjørn.

Bjørnen er iklædt tøj, og ledsages af et komplet kuffertsæt, fra Louis Vuitton – og så skulle øjnene angiveligt være lavet af diamanter og safirer. Den blev bortauktioneret på en velgørenhedsauktion i Monaco for 2,1 million dollar til en koreansk samler.

Professorterningen er lavet i 18 karat guld, og den er fuld funktionsdygtig

Rubik’s Cube, designet af Fred Cueller

Denne såkaldte Masterpiece Cube Rubik’s Cube blev kreeret af diamanteksperten Fred Cueller i forbindelse med, at Rubik’s Cube kunne fejre 15 års jubilæum i 1995 (legetøjsklassikeren blev lanceret internationalt i 1980, men ungarske Ernő Rubik fik patent på den allerede i 1975).

Terningen er lavet i 18 karat guld, og den er fuld funktionsdygtig. Hvert af de ‘farvede’ felter udgøres af 25 ædelstene, og i alt er der benyttet omkring 185 carat sten til terningen. Prisen ligger på 2,5 millioner dollar.

Dukken er iklædt pels fra modedesigneren Oscar de la Renta, tøj designet af Christian Dior, krystaller fra Swarovski og tilbehør fra Kathrine Baumann

Eloise, designet af Madame Alexander 

Den amerikanske dukkeproducent Madame Alexander, der blev grundlagt af dukkemageren Beatrice Alexander i 1923, holdt sig ikke tilbage, da de lancerede dukken Eloise i blot fem eksemplarer.

Hun er iklædt pels fra modedesigneren Oscar de la Renta, tøj designet af Christian Dior, krystaller fra Swarovski og tilbehør fra Kathrine Baumann. Derudover er dukken smykket med ni carat diamanter, og så har hun også en lille hund. Prisen lyder på 5 millioner dollar.

Læs også: 11 sjældne Skylanders til en formue

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :