fbpx

Lego-klodser får digital kant – bare ikke på dansk

/
/
img

De velkendte Lego-klodser møder den digitale spilverden i en helt nye serie af produkter kaldet Lego Fusion, hvor den traditionelle fysiske konstruktionsleg kombineres med en spiloplevelse på tablet. Lego har netop løftet sløret for de fire første produkter i den nye serie, som den danske legetøjsproducent lancerer i USA i midten af august.

Vi har selvfølgelig henvendt os til Lego i Danmark for at høre, hvornår Lego Fusion dukker op i de danske butikker, men her lyder den kedelige udmelding; ”at Lego endnu ikke kender til lanceringsplanerne for produktet uden for USA.”

Lego Fusion kommer til at byde på fire forskellige spiluniverser med titlerne Tower Master, Battle Towers, Create & Race, og Resort Designer – tabletspil der bygger på veletablerede spilgenrer som for eksempel tower defence, racing og simulation. Selve spillene bliver gratis at downloade, og er udviklet af engelske TT Games, som også har stået bag hovedparten af de Lego-spil, der er udkommet til konsol og pc de sidste mange år.

Det fulde udbytte af spillene ligger imidlertid i de fire tilhørende æsker med Lego-klodser, som i USA får en vejledende pris på 34,99 dollar. Hvert af de fire sæt indeholder klodser, som benyttes til at bygge for eksempel bygninger eller andre elementer til spillet, som kan genkendes af kameraet på spillerens tablet, og derefter dukker op som en tredimensionel bygning i spillet.

”Børn har altid forestillet sig deres Lego-kreationer som hele verdner, der bliver levende og byder på timevis af eventyr og rollespil. Senest har smartphones og tablets udviklet til en populær platform for spilmekanismer, som børn elsker. Lego Fusion smelter disse to former for leg sammen i en oplevelse, hvor de rigtige Lego-klodser kommer til live i det virtuelle spil,” fortæller Ditte Bruun Pedersen, senior design manager ved LEGO Future Lab i Legos pressemeddelse.

Det bagvedliggende teknologiske koncept i Lego Fusion er imidlertid ikke helt nyt, men lå også til grund for spillet Life of George, som Lego udgav som app allerede i 2011. Her skulle spillerne bygge figurer Georges feriepostkort med klodser, som så blev genkendt af telefonens kamera.

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :