fbpx

Hvilke Skylandere skal du bruge til Swap Force

/
/
img

Guide til alle Skylanders Swap Force – hvilke figurer fungerer med hvilke spil?

Skylanders-superchargers logoplugSkylands står nok engang overfor store udfordringer, og igen må portalmesteren og de mange Skylandere tage kampen op imod det onde – og så selvfølgelig Kaos – i det helt nye Skylanders: Swap Force.
Og intet nyt Skylanders-spil uden at der også udkommer en lang række nye Skylanders-figurer, hvoraf nogle kun fungerer i det nye spil, mens andre også kan bruges i de tidligere spil i serien. Du skal derfor holde tungen lige i munden, hvis du skal ud og købe nye Skylanders – vi hjælper lidt på vej med guiden herunder.

 

Alle Skylandere fungerer i Skylanders: Swap Force
Samtlige af de figurer, der er udgivet til såvel Skylanders: Spyro’s Adventure og Skylanders: Giants, kan bruges i det nye spil – uanset om der er tale om Core-, Series 2-, Lightcore- eller Giants-figurer. Hvis Skylanderen har en grøn eller orange bundplade, kan den lege med i Skylanders: Swap Force, og den tager sine hatte, egenskaber og guldmønter med sig.
Du skal være opmærksom på, at figurerne i det nye spil kan stige helt til niveau 20 – det gælder også, selvom Skylanderen er fra et af de tidligere spil. Men hvis du tager figuren med tilbage til enten Spyros Adventure eller Giants, så nedjusteres figurens niveau midlertidigt til henholdsvis niveau 10 eller 15.

   Læs også: Skylanders for begyndere

 

Hvilket spil er den enkelte Skylander udgivet i forbindelse med?
Det er nemt at se, hvilket Skylanders-spil de enkelte figurer er udgivet i forbindelse med – det kan du se på figurens bundplade. Figurerne med en grøn plade er udgivet sammen med Skylanders: Spyro’s Adventure. Den orange bundplade benyttes på de figurer, der er lanceret sammen med Skylanders: Giants. Og figurerne med den blå plade er udkommet sammen med Skylanders: Swap Force.
Du skal være opmærksom på, at farven på bundpladen ikke nødvendigvis fortæller alt om, hvilke spil den enkelte Skylander fungerer sammen med – udover at den selvfølgelig fungerer i det spil, som den er lanceret sammen med samt alle senere spil i serien.

 

Swap Force Starter PackSwap Force Startpakke
Det er her spillet starter – du skal bruge denne pakke for at komme i gang med Skylanders: Swap Force. Pakken indeholder foruden selve spillet også de to Swap-figurer Blast Zone og Wash Buckler samt en Series 3-udgave af Ninja Stealth Elf.
Startpakken indeholder også en helt ny udgave af den portal, som bruges til at sende Skylanders-figurerne ind i spillet. De nye Swap-figurer har gjort det nødvendigt at opgradere portalen rent teknisk, så denne nye portal skal benyttes med Skylanders: Swap Force. Men den nye portal fungerer også med både Skylanders: Spyro’s Adventure og Skylanders: Giants, så du skal ikke skifte portal, blot fordi du måske skifter spil. Portalen kan ikke købes som selvstændigt produkt og fås kun sammen med startpakken.

 

Swap Force Core SeriesSwap Force Core Series
Dette er 16 helt nye Skylandere i almindelig størrelse – to figurer for hvert af spillets otte elementer. Begrebet Core Series benyttes om en figur, der udkommer for allerførste gang, og derfor kan de 16 Swap Force Core Series-figurer kun benyttes i Skylanders: Swap Force.
De 16 nye figurer hedder Roller Brawl, Grim Creeper, Scorp, Slobber Tooth, Star Strike, Dune Bug, Bumble Blast, Zoo Lou, Fryno, Smolderdash, Wind Up, Countdown, Punk Shock, Rip Tide, Scratch og Pop Thorn.

 

Swap Force Series 2 & 3Swap Force Series 2 & 3
Der lanceres i forbindelse med Skylanders: Swap Force nye versioner af i alt 16 figurer – Skylandere, der altså tidligere har været udgivet i forbindelse med et af de to foregående spil. De nye versioner poserer på en helt ny måde og er forsynet med blå bundplade.
Begrebet Series 2 og Series 3 bruges til at angive, om en figur har væres udgivet i alt to eller tre gange – og det er samtidig den måde, hvorpå du kan se, hvilke spil den enkelte figur kan benyttes i. Series 3-figurer kan således benyttes i alle tre spil (fordi første version af figuren allerede fulgte med Skylanders: Spyro’s Adventure), mens en Series 2-figur kun kan benyttes i Skylanders: Giants og Skylanders: Swap Force (fordi figuren første gang blev udgivet til Skylanders: Giants).
Du skal samtidig være opmærksom på at en Series 2- eller Series 3-figur har nogle ekstra egenskaber i forhold til den tidligere version af figuren. Disse nye egenskaber fungerer kun i Skylanders: Swap Force.
De 16 Series 2- og Series 3-figurer er: Anchors Away Gill Grunt (S3), Bang Bang Trigger Happy (S3), Blizzard Chill (S2), Fire Bone Hot Dog (S2), Heavy Duty Sprocket (S2), Horn Blast Whirlwind (S3), Hyper Beam Prism Break (S3), Knockout Terrafin (S3), Lava Barf Eruptor (S3), Mega Ram Spyro (S3), Ninja Stealth Elf (S3), Phantom Cynder (S3), Super Gulp Pop Fizz (S2), Thorn Horn Camo (S2), Turbo Jet-Vac (S2) og Twin Blade Chop Chop (S3)

 

Swap Force SkylandersSwap Force-Skylandere
Det helt nye i Skylanders: Swap Force er de 16 såkaldte swappable (ombyttelige) figurer, der hver især består af to dele, så figurernes over- og underkroppe kan kombineres på kryds og tværs – hvilket giver mulighed for at lave 256 forskellige kombinationer, hvis du har alle 16. Figurernes overkroppe er knyttet til et af spillets otte elementer og bestemmer, hvilken type angreb figuren har, mens underkroppen bestemmer, hvilken særlig måde at bevæge sig på, figuren har: klatre, hurtighed, snurre rundt, flyve som en raket, hoppe, teleportere, snige sig eller grave. Visse områder på banerne kan kun låses op, hvis du har en figur med det rigtige bevægelsesmønster.
Swap Force-Skylandere kan udelukkende benyttes i det nye spil, og de 16 nye figurer hedder: Wash Buckler, Freeze Blade, Magna Charge, Spy Rise, Free Ranger, Boom Jet, Blast Zone, Fire Kraken, Rattle Shake, Night Shift, Hoot Loop, Trap Shadow, Stink Bomb, Grilla Drilla, Rubble Rouser og Doom Stone.

 

Swap Force Light CoreSwap Force Light Core
Der lanceres i alt otte nye Light Core figurer i forbindelse med Skylanders: Swap Force. Selve figurerne eksisterer også som helt almindelige Skylanders, men er i Light Core-udgaven forsynet med indbyggede dioder, som lyser op når figuren placeres på portalen. Samtidig har Light Core-figurerne nogle ekstra evner, som den almindelige version ikke har.
Fem af Swap Force Light Core-figurerne kan kun benyttes i det nye spil – det drejer sig om figurerne Smolderdash, Bumble Blast, Countdown, Grim Creeper og Star Strike. Disse fem figurer er nemlig del af Swap Force Core-figurerne, og indgår derfor ikke i de tidligere spils figurgalleri.
Swap Force Light Core figuren Flashwing kan også bruges I Skylanders: Giants, men her fungerer dens Light Core-egenskaber blot ikke. Endelig kan Swap Force Light Core-figurerne Warnado og Wham-Shell benyttes i alle tre spil, men deres Light Core-egenskaber fungerer udelukkende i Skylanders: Swap Force.

 

Swap Force Adventure PackSwap Force Eventyrpakke og Kamppakke
De såkaldte Eventyrpakker og Kamppakker indeholder foruden en eller flere Skylander-figurer også nogle dimser, som enten åbner op for nye områder inde i spillet, eller giver figurerne nogle ekstra fordele eller evner i spillet.

 

Swap Force LegendarySwap Force Dark og Legendary
Udover alle Skylander-figurerne, der er nævnt herover, bliver der også lanceret en række specialudgaver af nogle af figurerne – de såkaldte Dark eller Legendary Skylanders. Forskellen er her udelukkende kosmetisk, og der er hverken teknisk eller spilmæssigt nogen forskel på disse Skylandere og deres mere almindelige modpart.
Dark & Legendary-figurerne udgives i samarbejde med forskellige forhandlere, og det er langt fra dem alle, der bliver tilgængelige i Danmark, men de er eftertragtede af samlere.

 

Kilder:
Morten Skovgaard fra computerspilmagasinet Gameplay

This div height required for enabling the sticky sidebar
Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views : Ad Clicks : Ad Views :